Mad & Drikke
I år er maden somaliske traditionelle retter. Der serveres samosa om eftermiddagen, ved siden af de traditionsrige lækre pandekager fra Klub2teket; ved aftenstide serveres der traditionelle somaliske retter, og der vil være kage til kaffen.
​
Det er muligt at køb Hancock fadøl og sodavand i baren hele dagen, ligesom café Her & Der kommer igen i år og serverer lækker kaffe, is og snacks.
Perlepladesyndikatet
Efter sidste års store succes har vi overtalt de gode mennesker fra Perlepladesyndikatet til at kigge forbi igen. Både børn og voksne kan være med, og vi vil sammen kreere et fælles værk, som vil blive hængt op i kulturhuset efterfølgende. Man kan også godt få lov at lave sin egen perleplade og tage den med hjem.
Snobrød & Skumfiduser
Vi laver selvfølgelig bål hele dagen!
​
Så kom forbi og bag et snobrød eller rist nogle skumfiduser imellem koncerterne.
Golf
Vi har en golfbane lige ved siden af amfiscenen! Derfor tilbyder vi, at man kan låne et golfsæt og gå en tur på banen imellem koncerterne.