top of page

Aros Guitar Duo

-klassisk musik i topklasse

​

 

Aros Guitar Duo bestående af de klassiske guitarister Mikkel Egelund Nielsen og Simon Wildau blev dannet i år 2009 op til en koncertrække i Bergen arrangeret af Det Jyske Musikkonservatorium. Efter et par år adskilt, grundet studieophold i henholdsvis Køln og Barcelona, er duoen nu aktiv igen og har bl.a. i 2014 og 2015 udmærket sig ved at vinde 1. pris ved den internationale guitarkonkurrence ”Omiš Guitar Fest” i Kroatien, 1. pris ved den internationale kammermusikkonkurrence i Fiuggi – Italien, 2. pris ved Acerra International Guitar Competition (Napoli) samt medvirket ved P2’s kammermusikkonkurrence.

 

Aros Guitar Duo spiller ofte koncerter i Danmark samt i udlandet og har bl.a. været solister i Joaquín Rodrigos dobbeltkoncert for to guitarer: Concierto Madrigal sammen med Århus Amatørsymfoniorkester under ledelse af dirigent Carsten Seyer Hansen.

​

Aros Guitar Duo studerer på solistlinien ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvor de modtager undervisning hos Lektor i klassisk guitar Jesper Sivebæk samt Professor Tim Frederiksen. Derudover har duoen taget timer i Barcelona i perioden 2010-2011 hos den spanske guitarist Àlex Garrobé samt modtaget masterclasses hos diverse internationale solister og professorer.

26. April
bottom of page