Astro Buddha
Agogo
Kl. 12.30
Tre af vores mest talentfulde musikere er gået sammen om et pokkers swingende og charmerende projekt, en trio bestående af orgel, trommer og saxofon.
Koncerten er særligt rettet mod børnene, men de voksne kan også sagtens være med - musikken er smittende og glad og taler til vores allesammens indre børn.
Arrangeret i samarbejde med
Dagtilbud Hasle
I think you're
awesome
Kl. 14.00
Få bands har gjort sig mere bemærket på den danske jazzhimmel de seneste par år end I Think You're Awesome. Med bassist og komponist Jens Mikkel Madsen i front, lader jazz-sekstetten sig inspirere af alt fra legende, afrikanske rytmer til nordiske folketoner, europæisk improvisation og amerikansk sangskriver-tradition.
Resultatet er en nyskabende og meget kritikkerrost lyd, som bandet selv kalder indiejazz.
Land
Kl. 15.30
LAND er et integreret elektronisk instrument designet af Søren Lyngsø Knudsen som kompositionsværktøj og soloinstrument med lydspacialisering og akustik som centrale elementer.
LAND bliver installeret i skovområdet ved siden af amfiscenen og består af 16 enheder, hvor alle modulerne bliver styret fra den samme hovedcomputer.
African Footprints
Kl. 17.00
African Footprints er et multikulturelt ensemble med musikere og dansere fra Ghana, Danmark og Senegal.
Gruppen, der har eksisteret i 19 år, har turneret i det meste af Norden og Europa og har 3 albums i rygsækken.
Der bliver fest, farver og hypnotiserende rytmer i Marienlystparken, når African Footprints præsenterer deres fyrværkeri af et medrivende show.
Fumaça
Preta
Kl. 19.00
Hviskende, prædikende og råbende vokaler på spansk og portugisisk. Tropiske rytmer, analoge synths og fuzz guitar.
Psychedelica, freejazz, 70'er metal, tambú, funaná, voodoo, fado.
Fumaça Preta er en smeltedigel af forskelligartede referencer med en eksplosiv live energi, der nok skal få folk op af stolene.
Ipek
Yolu
Kl. 21.00
Tunge elektro-cumbia grooves, saz riffs og surf guitar smeltes sammen i en multi-kulturel smeltedigel af sydamerikanske rytmer, anatolsk psykedelisk folk og 60’ernes syre rock.
Ipek Yolu består af musikere fra Hudna, Junglelyd og AddisAbabaBand, og spiller stærkt dansabel musik, præget af fri leg, nysgerrighed og improvisation.