top of page

Dawda Jobarteh Solo

Dawda Jobarteh er ikke noget ukendt navn i danske verdensmusik- og jazzkredse; han har bl.a. spillet med Moussa Diallo, Pierre Dørges New Jungle Orchestra og en lang række internationale navne. Denne aften kan han opleves solo, når han gæster Kulturhus Herredsvang.
Dawda er født i griot-familierne Jobarteh og Konte, som i generationer har været musikere og historie-bærere. Dawdas morfar Alhaji Bai Konte (1920-1983) tilskrives ofte den samme rolle for kora’en som Ravi Shankar for sitar’en.

Dawda Jobarteh var oprindeligt percussionist og tog først den 21-strengede kora op, da han flyttede til Danmark i 1999, og måske er det, at han var percussionist og først begyndte at spille kora senere og på egne præmisser uden en læremester med til at gøre hans musik så unik. Dawda Jobarteh har hurtigt bevist sit værd på den traditionsrige og mytologiske kora. På hans album spiller han bl.a. en duet med den nulevende kora-mester og Dawdas nevø Toumani Diabaté fra Mali.

Sangene er først og fremmest båret af Dawda Jobartehs melodiske koraspil og vokal og spænder fra milde stemninger til mere hårdtslående rytmer og pedal-effekter på  kora'en. Jazzens universelle sprog gennemtrænger hans musik, men Dawda Jobarteh trodser også griot-traditionens konventioner for at inkludere nogle dybt personlige statements om forskellige traditioner som f.eks. opfostring af børn, flerkoneri, og unges engagement i samfundet i dagens Gambia . Han bringer sin modne og nutidige vision ind i en ældgammel tradition, og har man endnu ikke stiftet bekendtskab med kora-musikken er Dawda Jobarteh således garant for både tradition og fornyelse.

Aftenen starter med, at vi spiser sammen. Maden laves med inspiration i aftenens koncert og er inkluderet i billetprisen.

Program:
18.00: Mad
19.00: Koncert
20.00: Tak for i aften

Dawda2.jpeg
24. maj
bottom of page