Randi Gustafsson / Kajsa Vala / Astrid Noringriis
-3 stærke sangskrivere
​
Det er 3 store personligheder, der hver for sig har markeret sig på den danske sangskriverscene, som denne aften går sammen og optræder med deres sange, når vi afslutter året i Verden til Herredsvang.
​
Randi Gustafsson har under navnet Ladylion udgivet albummet "To the wishing well", der består af følsom folkpop med reminiscenser til Leonard Cohen og danske Agnes Obel.
​
Dansk / islandske Kajsa Vala har opnået stor succes med sin blanding af rock, folk og country, men også med en snært af nordisk melankoli. Ud over at være en dygtig sangskriver, så er hun desuden en rasende dygtig guitarist, som håndterer alt fra dobro til elguitar.
​
Astrid Noringriis er under kunstnernavnet Noring optaget af det enkle i musikken hvor udgangspunktet er det ærlige udtryk. Med harmonium, mandolin, akustiske guitarer, solidt trommespil og svævende vokalharmonier som bund for sangene, bevæger Noring sig i den skandinaviske folkede genre.
​
Sammen optræder de med en smuk kombination af de 3 sangskriveres kompositioner med fyldige vokalharmonier og solidt guitarspil. Det bliver den perfekte julekoncert!